Sprog og matematik
Du lærer at tale, skrive og læse koreansk samtidig med at vi hører masser af musik og hygger os! Læs mere nedenfor 👇
KOREANSK
På vores koreanskhold fokuserer vi ikke kun på det koreanske sprog men også på koreansk kultur,
samfund og historie. Vi begynder stille og roligt med at lære hinanden at kende og finde ud af,
hvorfor vi har tilmeldt os holdet, og hvad vi gerne vil lære og vide mere om.Første del af hver undervisningstime vil have fokus på at øve og lære koreansk, og sproget kommer til at hjælpe os til en dybere forståelse af de andre temaer, vi gennemgår i undervisningen. Det hele
vil foregå ved hjælp af hyggelige lege, opgaver og quizzer. Derudover vil vi også lære koreansk
gennem forskellige koreanske film og serier og ved at lytte til forskelligt koreansk musik og
gennemgå sangtekster. Den anden del af undervisningen vil have mere fokus på temaer indenfor
kultur, samfund og/eller historie. Her vil der være mulighed for at blive introduceret til forskellige
kulturfænomener, historiske temaer, nyere skandaler og trends osv. Vi kan også diskutere specifikke
emner, som eleverne er interesseret i. Afhængig af holdets størrelse og med udgangspunkt i elevernes interesser vil det også være muligt
at planlægge ud-af-huset aktiviteter. Jeg glæder mig til at lære jer at kende!
Hvornår: Onsdag 17:00-19:00
Hvor: UngTårnby